Helhedsplan vedr. Alabu Boligs Afd. 18 – Ivigtut- og Umanakvej med 144 boliger, vedtaget med 97% JA stemmer. Arkitektfirmaet NORD vil endnu en gang gerne ønske Alabu Boligs afd. 18 og Alabu boligs organisation TILLYKKE med resultatet af afstemning omkring helhedsplanen, tirsdag den 22. oktober, hvor resultatet blev: 138 JA, 1 Nej, 3 Blank/ugyldig. Helhedsplanen, der er støttet af Landsbyggefonden, omfatter totalrenovering af 144 boliger, herunder etablering af tilgængelighed, efterisolering og energioptimering af klimaskærm, nye tekniske installationer, nye køkkener og bad, samt opdatering af rekreative arealer mm. Arkitektfirmaet NORD ser frem til det videre arbejde med helhedsplanen i samarbejde med Alabu Bolig, bygherrerådgiver D.A.I. og ingeniør Frandsen & Søndergaard K/S.