TILDELT RAMMEAFTALE

Det er med stor glæde vi nu kan offentliggøre, at vi i samarbejde med Brix & Kamp A/S har fået tildelt rammeaftalen vedrørende ” Bygherrerådgivning, byggeledelse og fagtilsyn” rangeret som nr. 1 i Nordjylland og nr. 2 i Vestjylland og er dermed repræsenteret i 2 af de 3 hovedområder rammeaftalen er inddelt efter.

Rammeaftalen, der har til formål at sikre Forsvarsministeriets myndighedsområdes behov for bygherrerådgivning, byggeledelse og fagtilsyn med aktiviteter indenfor Danmarks grænser, er opdelt i 6 geografiske områder, repræsenteret i hver sin delaftale, hvoraf teamet er tildelt 2 af de 6 delaftaler.

Brix & Kamp A/S og arkitektfirmaet NORD as besidder tilsammen og hver især en meget solid og bred erfaring indenfor bygherrerådgivning, byggeledelse og fagtilsyn og har begge kompetencer, der vil gøre os i stand til at yde en særdeles kvalificeret rådgivning på opgaver, der ofte er komplekse og favner mange aktører.

Vi ser frem til samarbejdet!