VELKOMMEN TIL ENDNU EN MEDARBEJDER

ARKITEKTFIRMAET NORD AS har budt ANETTE KOUST KARLSEN velkommen. Anette er bygningskonstruktør og skal fra den 2. november 2020 fungere som projekt- og projekteringsleder på igangværende sager.

Anette kommer fra en stilling som byggesagsbehandler ved Aalborg Kommune, og har tidligere stor erfaring fra arkitektbranchen. Som DGNB-konsulent vil Anette komme til at bidrage positivt til NORDs målsætninger omkring bæredygtigt og energirigtigt byggeri.