18. december 2025

Arkitektfirmaet Nord udvider partnerkredsen med associeret partner

 

Efter flere år med styrkelse af de interne kompetencer inden for arkitektur, transformation og bygherrerådgivning, er NORD klar til at tage endnu et skridt fremad i form af at udnævne medarbejder Jeppe Koedfoed som ny associeret partner.

 

Jeppe vil sammen med de øvrige partnere styrke firmaets fokus på storskala-projekter og almene boligprojekter, samt understøtte det stigende rådgivningsbehov inden for landskabsarkitektur og urban planlægning.

 

Partner og adm. direktør Bengt Nielsen udtaler:

“For os handler udvikling om at videreudvikle og for­fine de kvaliteter, strukturer og fællesskaber, der allerede findes. I det arbejde har Jeppe, lige siden han trådte ind ad døren som praktikant for 10 år siden, ikke blot været et arki­tektfagligt talent, men også en bærende del af NORDs iden­titet."

 

Jeppe Koefoed, associeret partner, arkitekt, byplan- og land­skabsarkitekt hos NORD glæder sig til den nye rolle i firmaet.

 

”For mig handler arkitektur om omtanke for men­nesker og de fællesskaber, vi udvikler. Arkitektur må aldrig begrænse sig til soklen eller matriklens grænser; den skal favne hele den sammenhæng, bygningen indgår i. Målet er altid at udvikle ansvarlige, generøse og bæredygtige rammer for, hvordan vi lever, bor og mødes i balance med verden omkring os. Vores vision er løsninger, der skaber merværdi; altså løsninger, der giver mere, end de tager.”

 

For nærmere information se pressemeddelse her.