Vi er stolte over, at Karolinebygningen i Holstebro har modtaget Holstebro Kommunes Arkitekturpris 2026, hvor Arkitektfirmaet Nord har været arkitektrådgiver.
Bedømmelseskomitéen fremhæver Karolinebygningen som ”et vellykket eksempel på en nutidig renovering med respekt for kulturarven i nyere tid” og beskriver projektet som et stærkt eksempel på, hvordan historisk arkitektur kan bevares, styrkes og bringes ind i nutiden uden at miste sin karakter eller betydning for byen.
Prisen er en anerkendelse af en tilgang til arkitekturen, der ligger os særligt nær. Årets tema, ”Bevar Mere”, sætter fokus på værdien af at værne om, genbruge og transformere eksisterende bygninger frem for altid at bygge nyt.
Det er helt i tråd med Arkitektfirmaet Nord's DNA og vores ambition om at skabe arkitektur med omtanke – med respekt for det eksisterende og blik for både nutidens brugere og fremtidens generationer.
En stor tak til bygherre JD Real Estate og VEMbyg for et godt samarbejde og et flot, gennemarbejdet resultat, hvor vision, ambition, funktion, æstetik og kvalitet går hånd i hånd.
En pris, der bekræfter, at vi med omtanke for det eksisterende kan skabe arkitektur med værdi langt ind i fremtiden.
Se mere her: https://lnkd.in/ewukV4wY
Og flere billeder her: https://lnkd.in/eg8WibWf