13. april 2026

Arkitektfirmaet NORD er flyttet i nye lokaler

 

Efter mange gode år i Kjellerupsgade har vi i Arkitektfirmaet NORD taget et nyt skridt i vores udvikling. Et gennemført generationsskifte og en udvidet partnerkreds markerer begyndelsen på en ny tid for tegnestuen, hvor erfaring og fornyelse går hånd i hånd, og hvor vi samtidig retter blikket mod nye horisonter.

 

Som en del af denne udvikling har vi flyttet tegnestuen til nye lokaler på Hobrovej 42C i Aalborg. Flytningen holder os tæt på midtbyen, men omgivelserne er nye. Vi har nu hjemme i Erhvervspark Urban – et tidligere bryggeri, der i dag er transformeret til et levende erhvervs- og bymiljø.

 

Vi holder til på 3. sal med udsigt over Skovdalen og Kærby. De nye rammer er velbelyste og åbne og skaber indbydende arbejdspladser med plads til både fordybelse og samarbejde – internt såvel som i mødet med kunder og samarbejdspartnere.

 

Samtidig rummer bygningen en tydelig fortælling om genanvendelse og transformation, som afspejler vores tilgang til arkitektur med omtanke.

 

Vi glæder os til at tage imod samarbejdspartnere og kunder i de nye lokaler.

 

Vi byder jer velkommen på:

 

 

Hobrovej 42C, 3. sal
9000 Aalborg