Nyt patient- og barselshotel i Hjørring – Konkurrence vundet
Vi er glade for at kunne dele, at vi – sammen med Trigon og Brix & Kamp– er en del af det team, der har vundet totalentreprisekonkurrencen om det nye patient- og barselshotel i Hjørring.
Byggeriet bliver en vigtig udvidelse af Regionshospital Nordjylland og skaber nye, trygge rammer for familier i tiden efter en fødsel. Et sted, hvor funktionalitet, ro og nærvær skal gå hånd i hånd i tæt tilknytning til Kvinde-Barn Huset.
I Nord ser vi frem til at bidrage til projektets videre udvikling – med vores erfaring, vores helhedsorienterede tilgang og vores ansvar for bæredygtighedsledelsen. For os handler det om at sikre sammenhæng, kvalitet og omtanke i alle beslutninger, så projektet får de bedste forudsætninger gennem processen.
Tak til Trigon og Brix & Kamp for samarbejdet – og til Regionshospital Nordjylland for tilliden.
Vi ser frem til et stærkt og værdiskabende samarbejde.