I dag havde vi fornøjelsen af at deltage i rejsegildet på Foreningshuset Lilletoften i Hasseris, som Arkitektfirmaet Nord A/S har været arkitekt og totalrådgiver på.
Med åbningstale fra Jan Nymark Rose Thaysen, der afsluttede med at leve for bygningen efterfulgt af hotdogs, blev der markeret en vigtig milepæl i transformationen af den tidligere spejdergård og foreningshus, som efter en omfattende energirenovering bliver et fremtidssikret samlingssted for husets foreninger og områdets mange brugere.
Projektet omfatter en gennemgribende energirenovering og helhedsorienteret omdannelse af den eksisterende bebyggelse. Bygningens historie og karakter bevares, samtidig med at funktionaliteten løftes til nutidige standarder. Der er særligt fokus på at skabe stærke forbindelser mellem inde og ude, samt gode rammer for aktiviteter året rundt. Samtidig bliver et lyst og åbent fællesrum husets naturlige samlingspunkt med tæt kontakt til de grønne omgivelser.
Limtræskonstruktioner, træbeklædning og varme træoverflader bidrager til et robust og imødekommende foreningshus, der kan danne ramme om fællesskab og aktivitet i mange år frem.
Tak til Aalborg Kommune og Artelia Denmark for et godt samarbejde gennem processen. Vi glæder os til at følge projektet det sidste stykke vej mod færdiggørelse, som udføres af hovedentreprenør Kimbo A/S.