ELLA MARIEHJEMMET, PLEJECENTER

Projekt: Nybyggeri - Friplejehjem med 50 boliger og tilhørende servicearealer

Adresse: Laurits Hauges Vej 2, 9400 Nørresundby

Ydelsesperiode: 2015 - 2018

Bygherre: Fonden Mariehjemmene, A. Enggaard A/S

Bruttoareal: 5.100 m²

Anlægssum: -

Enterpriseform: -

Rolle og ydelser: Arkitektrådgivning

Mariehjemmene driver en række friplejehjem i Danmark. Sammen med A. Enggaard og Mariehjemmene har vi udviklet skitser til et nyt friplejehjem, Ella Mariehjemmet, centralt i Nørresundby.

Forslaget tager afsæt i et stedets oprindelige skala; byhuse i 2½-3 etager. Vi foreslår en let forskudt bygningskrop, der mimer forskelligheden i gadebilledet, og samtidig tydeliggør husets hovedindgang. Ved forskydningen etableres et naturligt afsæt for at trække ramper og trappe tilbage fra gaden, og skaber en venlig og beskyttet adgang.

Her bindes byen sammen med haven via et centralt torv – hall’en – som er projektets hjerte. Hall’en fungerer som samlingsrum i alle bygningens 3 etager og her placeres centrale funktioner som boligfællesarealer, servicearealer og fælleshusarealer.

Hall’en definerer samtidig opdelingen af boligerne i to grupper, på henholdsvis 10 og 6-8 boliger pr. etage.

Boligerne er disponeret som rummelige 2-rums boliger med eget køkken og bad. Boligerne har adgang til fællesrum fordelt på etagerne, samt sydvendt altan.