Nordkraft - transformation til kulturhus

Arkitektfirmaet Nord A/S vandt i 2006, i samarbejde med CUBO Arkitekter A/S, Egebjerg By og Landskab samt en række proceskonsulenter og ingeniørfirmaer, konkurrencen om omdannelsen af det tidligere elværk Nordkraft i Aalborg til et center for kultur og fritid.

 

Den 30.200 m² store bygning rummer blandt andet en teatersal, to koncertsale til rytmisk musik, en biograf, udstillingsfaciliteter, en kunstskole, omfattende idrætsfaciliteter for DGI samt en række tilbud til det lokale forenings- og kulturliv.

 

Sammen med det nærliggende Musikkens Hus er Nordkraft blevet et centralt omdrejningspunkt i Aalborgs kulturliv. Med flere spillesteder og scener er der ikke alene lagt vægt på de enkelte kulturinstitutioner i huset, men i høj grad også på samspillet og samarbejdet mellem dem.

Projekt: Kulturcenter

 

Adresse: Kjellerups Torv 1, 9000 Aalborg

 

Ydelsesperiode: Afleveret 2011

 

Bygherre: Aalborg Kommune

 

Bruttoareal: 30.200 m2

 

Anlægssum: 355 mio.

 

Entrepriseform: -

 

Rolle og ydelser: Arkitektrådgivning, detailprojektering, fagtilsyn og byggeledelse

 

Præmiering: 1. præmie i konkurrence 2006

 

Transformation og bæredygtighed:

Transformation af kraftværk til kulturhus

Relaterede projekter