Ny senge-bygning, Sygehus Vendsyssel

Byggesagen omfattede etablering af ny sengebygning med 5 sengeafdelinger, ambulatorier og daghospital samt ny forbindelsesbygning, der danner hovednerven i sygehuset. Derudover indeholder byggesagen en samlet plan for den fremtidige udbygnings scenarier af hospitalet, omfattende et mor-og-barn-hus samt et nyt patologisk institut.

 

Projektet vandt i 2002 førstepræmien i en arkitektkonkurrence.

 

Dommerkomiteen skrev blandt andet:

 

”Hoveddisponeringen fremstår enkelt og elegant som en homogen bygningsmasse.”

 

”Dommerkomiteen finder at forbindelsesbygningen kan blive hospitalets nye flotte og attraktive hovednerve.”

 

”Sengebygningens indretning er forbilledlig med fint fordelte opholdsarealer og velfungerende servicefunktioner for afsnittets personale.”

 

I 2013 modtog projektet Arkitekturpris af Hjørring Kommune.

 

Projektet er udarbejdet i samarbejde med AART architects og Alectia A/S, med Arkitektfirmaet Nord A/S som totalrådgiver.

Projekt: Ny sengebygning, Sygehus Vendsyssel, Hjørring

 

Adresse: Bispensgade 37, 9800 Hjørring

 

Ydelsesperiode: 08.05.2001 - 27.01.2009

 

Bygherre: Region Nordjylland

 

Bruttoareal: 15.417 m2

 

Anlægssum: 240 mio.

 

Entrepriseform: Fagentreprise

 

Rolle og ydelser: Totalrådgivning, byggeprogram m. brugere, arkitektrådgivning, projektering, byggeledelse, fagtilsyn

 

Præmiering: Arkitekturpris 2013

Relaterede projekter