Æsken, revitalisering af Rårup Hallen

Visionen for Rårup Hallen er at skabe et nyt sted som samler Rårup sognegårds og Rårup hallens styrker, og dermed fremtidssikrer Rårup og omegn. Herved er håbet at skabe et sted hvor det vil summe af liv fra unge og ældre, hvor der både kan være familiefester som i sognegården, men også hvor omegnens foreninger kan samles og afholde egne eller fælles aktiviteter. Målet med bygningen er ligeledes at supplere hallens aktiviteter med moderne fitness rum, samt at skabe en plads der passer til mindre holds aktiviteter.

 

Udover det sportslige er det også målet at den kulturelle side skal være i højsædet med koncerter, dilettant, foredrag samt hvad man ellers kan forestille sig af kulturelle aktiviteter. Vi håber gennem dette initiativ at skabe et naturligt samlingspunkt for Rårup og omegn, og dermed være med til at styrke et i forvejen attraktivt lokalsamfund.

 

Gennem den aktivitet vi planlægger, gør vi Rårup og omegn endnu mere attraktiv for børnefamilier og håber gennem dette at styrke lokalsamfundet og sammenholdet heri.

 

Udover selve bygningsmassen skabes et attraktivt udendørs areal for både unge og ældre, hvor folk kan samles om sommeren omkring en grill, tage en gyngetur eller bare være sammen på hyggelig vis.

 

Efter etableringen af Rårup hallens kultur- og fritidscenter flyttes aktiviteter fra sognegården til kultur- og fritidscenteret, men der fastholdes en stærk tilknytning til lokalsamfundet gennem en selvstændig bestyrelse til afholdelse af de aktiviteter der tidligere har været sognegårdens.


Gennem disse tiltag skabes et hus der summer af liv lige fra morgenstunden i fitnesscenteret, til aktiviteter med skolebørn i dagtimerne, gymnastik og en lang række aktiviteter om eftermiddagen, samt fester eller kulturelle aktiviteter om aftenen og i weekenderne.

Projekt: Udbygning og revitalisering af Rårup Hallen

 

Adresse: Rårup Hallen, Kirkedalsvej 53, 7130 Juelsminde

 

Ydelsesperiode: 2019 - 2022

 

Bygherre: Rårup Hallen

 

Bruttoareal: 977 m2 nybygning / 348 m2 ombygning

 

Anlægssum: Budget 11.5 mio excl. moms

 

Entrepriseform: -

 

Rolle og ydelser: Transformation, designudvikling, arkitektrådgivning

 

Transformation og bæredygtighed:

Revitalisering af Rårup Hallen

Relaterede projekter