Etageboliger for Lærernes Pension

Nørresundby havnefront har gennem de seneste år gennemgået en forvandling, fra et nedslidt industriområde til et attraktivt boligområde i gåafstand fra Aalborg Centrum. Byen og en række investorer har i årene udviklet en imødekommende og aktiv bydel, hvor der er adgang til dagligvarebutikker, skoler og havn. Havnemiljøet er blevet styrket gennem højvandssikring, lystbådehavn, stiforbindelser og en lang række rekreative tilbud.

 

Bebyggelsen er placeret på et byggefelt der grænser op til Vestergade, Nørresundbys hovedforbindelse mod vest. Mod Vestergade opføres en ejendom i 3 etager for Mariehjemmene, der danner et sydvendt gårdrum, som boligerne for Lærernes Pension fuldender.

 

Bebyggelsen for Lærernes Pension består af tre længehuse. Placeringen imødekommer lokalplanens krav om bygningsmæssige forskydninger langs byggefeltets grænser. Længehusene rejses på en plint, der sikrer en klar adskillelse mellem offentlige og private arealer, og udgør samtidig ankomstareal samt terrasser for boligerne i stueplan.

 

Bebyggelsen er opført som murede bygningskroppe i gråbrun tegl, med lyse udkragende altaner og altangange. Med inspiration i den danske funktionelle tradition – og Aarhus Universitet i særdeleshed – foreslog vi et roligt og afmålt udtryk, hvor detaljeringen vil bestå i en særlig behandling af murværk og farvesætning af enkelte udvalgte elementer.

Projekt: Nybygning - 74 boliger på Nørresundby Havnefront

 

Adresse: Laurits Hauges vej 2, 4 og 8, 9400 Nørresundby

 

Ydelsesperiode: 2016 - 2019

 

Bygherre: A. Enggaard A/S

 

Bruttoareal: 5.520 m2

 

Anlægssum: -

 

Entrepriseform: Totalentreprise

 

Rolle og ydelser: Arkitektrådgivning

Relaterede projekter