Foreningshuset Lilletoften

Foreningshuset Lilletoften tager udgangspunkt i en historisk spejdergård, der gennem generationer har været rammen om lokalt fællesskab. Med projektet gennemføres en omfattende fornyelse af både bygning og funktioner, så huset bliver mere tidssvarende, robust og anvendeligt for nutidens mange brugergrupper.

 

Den eksisterende bebyggelse transformeres helhedsorienteret, hvor konstruktion, indretning og klimatiske forhold opdateres og nytænkes i én samlet løsning. Den nye ydre ramme og de opgraderede bygningsdele giver huset et markant løft – både i kvalitet, bæredygtighed og levetid – samtidig med, at bygningens oprindelige karakter og historie fortsat er tydelig. Det overdækkede uderum rundt om huset skaber en stærkere forbindelse mellem inde og ude og giver mulighed for ophold og aktiviteter året rundt.

 

Indvendigt bindes huset sammen af et åbent og lyst fællesrum, med direkte kontakt til de grønne omgivelser. Her er der plads til både hverdagsbrug og større arrangementer, mens foreningslokalerne er disponeret, så flow, fleksibilitet og tilgængelighed er væsentligt forbedret i forhold til den tidligere indretning.

 

Materialerne er valgt med omtanke for både miljø, indeklima og drift: limtræ i de bærende konstruktioner, træbeklædning udvendigt og varme træoverflader i udvalgte indvendige zoner, der tilsammen giver bygningen et robust og imødekommende udtryk – og en kvalitet, der holder over tid.

 

Med transformationen bliver Lilletoften et hus, der bygger videre på sin historie og skaber nye, stærke rammer for fællesskab og aktivitet i området.

Projekt: Foreningshuset Lilletoften

 

Adresse: Lilletoften 6, 9000 Aalborg

 

Ydelsesperiode: 2024 -

 

Bygherre: Aalborg Kommune / AAK Bygninger  

                                           

Bruttoareal: ca. 1200 m2

 

Anlægssum: -

 

Entrepriseform: -

 

Rolle og ydelser: Bygherrerådgivning, arkitektrådgivning, projektering

Relaterede projekter