Nordjyllands Lægekredsforening

Den Nordjyske Lægekredsforening ønskede at opføre en bygning, der kunne rumme både administration og de omfattende kursus- og konferenceaktiviteter, som foreningen afholder. Derudover skulle bygningen fungere som et uformelt mødested for landsdelens læger.

 

Den opførte bygning indeholder en mødesal, der fleksibelt kan underopdeles i optil 3 mindre møderum; dels administration og dels en dob­belthøj ”dagligstue”. Dagligstuen tjener som mødested og kan anvendes til spisning i forbindelse med kurser og konferen­cer, eller som buffet-område i forbindelse med arrangementer i mødesalen.

 

Bygningen ligger i et villakvarter fra 1920´erne, præget af nyklassicistiske ”bedre byggeskik” villaer. Huset er derfor tilpasset skalaen i de omkringliggende villaer ved, at mødesalen er skudt frem i flugt med nabohuset, mens den noget højere administrationsfløj er trukket tilbage på grunden. De klassiske proportioneringsregler og en materiale­holdning, der præger de øvrige bygninger i området, er anvendt i bygningens facader.

Projekt: Nybyggeri - Domicil til Nordjyllands Lægekredsforening

 

Adresse: Rømersvej 10, 9000 Aalborg

 

Ydelsesperiode: 2002 - 2005

 

Bygherre: Nordjyllands Lægekredsforening

 

Bruttoareal: 520 m2

 

Anlægssum: 6,9 mio.

 

Entrepriseform: -

 

Rolle og ydelser: -

Relaterede projekter