OPP Magasinbygning

Arkitektfirmaet Nord A/S har i samarbejde med Lahti A/S, TL-Byg A/S og Moe & Brødsgaard (Artelia A/S) vundet OPP-konkurrencen om en magasinbygning for Aalborg Kommune.

 

Bygningen rummer arkivalier for Aalborg Stadsarkiv, Nordjyllands Historiske Museum og Kunsten og består af en administrationsdel med kontorer, værksteder, registrering og klargøring, samt en magasindel (basismagasiner og specialmagasiner) til oplagring og magasinering.

 

Programmets ønske om anonymitet og områdets charmerende selvbyggede blanding af industriområde og landbrugsbygninger, har ført til et koncept, hvor det skjulte har større værdi end det synlige og hvor det sammensatte giver mere mening end det enkle.

 

Magasinbygningen er derfor en simpel rumlig organisering – en kloning af en lade og en industrihal – af stålplader og betonelementer der skærmer, beskytter og huser museernes arkivalier. Huset er på én og samme tid arkiv, værksted og kontor og føjer sig naturligt til konteksten mellem erhvervsbyggerier og landbrugets kulturlandskab.

Projekt: Ny Magasinbygning, hal/kontor/værksted

 

Adresse: Vang Mark, 9380 Vestbjerg

 

Ydelsesperiode: Ibrugtaget november 2011

 

Bygherre: Aalborg Kommune, Lahti A/S

 

Bruttoareal: 3800 m2

 

Anlægssum: 30 mio.

 

Entrepriseform: -

 

Rolle og ydelser: Arkitektrådgivning, projekteringsledelse, brugerproces

Relaterede projekter