PLEJECENTER HAMMEL, DOMMERBAKKEN

Projekt: 60 plejeboliger med tilhørende service arealer

Adresse: Dommerparken - 8450 Hammel

Ydelsesperiode: 2016 - 2017

Bygherre: Favrskov Kommune

Bruttoareal: 6.774 m²

Anlægssum: 79,5 mio.

Enterpriseform: Arkitektkonkurrence

Rolle og ydelser: Konkurrenceforslag, Arkitektrådgivning

Vi har holdt fast i programmets ønske om at skabe boliger til fremtidens ældre, og visionen om at skabe et aktivt og livligt område centralt i Hammel og har forsøgt at integrere den stemning og ånd det tilfører projektet.

Vi har aktivt brugt de mange gode overvejelser fra det strategiske kompas og anvendt det som vigtig inspiration for processen. Vi har arbejdet med at skabe et bæredygtigt hus, der ud over den tekniske bæredygtighed har indarbejdet miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter.

Vi har sammenfattet det i et hus som tager afsæt i grundens form, og som forener hensynene effektivt og rumligt varieret. Vi tilbyder således et hus der spiller med på ideen om det rumligt spændende, åbne og aktive hus, fuldt af liv, hvor arkitektur og funktionalitet forenkles til det genkendelige og at faren for uro imødekommes ved at skabe zoner og rum der udstråler visuel og auditiv ro.