TRANDERS HØJE

Projekt: Nybyggeri med 319 boliger fordelt på rækkehuse, punkthuse i 4 etager, længehuse i 3 etager, samt et fælleshus

Adresse: Tranders Høje, 9220 Aalborg Øst

Ydelsesperiode: 2021 - 2022

Bygherre: A. Enggaard A/S

Bruttoareal: 26.630 m²

Anlægssum: Ukendt

Enterpriseform: Totalentreprise

Rolle og ydelser: Arkitektrådgivning | Skitsering, myndighedsdialog og projektering

Tranders Høje er placeret i et spændende boligområde ved Gigantium i Aalborg, nær universitet og supersygehuset. Området er 75.000m2 i alt med 319 boliger, i en kombination af etageboliger og rækkehuse. Foruden boligerne er der gæsteboliger, fælleshus og depot rum som kan lejes. Tilknyttet de grønne områder laves der to større fællesområder, med jernalderen som tema, ved navn Stormandsgården og Ageren. Dertil etableres 3-4 mindre grønne fællesområder, hvor der er større legeområder, orangerier og nyttehaver mv.

Første etape byder på 95 attraktive lejeboliger fordelt på 31 rækkehuse og 64 lejligheder, med indflytning i juli 2023.

Anden etape indeholder 68 boliger, tredje etape 93 boliger og fjerde etape 63 boliger. Alle boliger er indflytningsklar ultimo 2024.

Rækkehusene er opført i ét plan og er ideelle til børnefamilier. Hvert hus er indrettet med et stort og skønt køkkenalrum med stue, et stort soveværelse og to gode børneværelser/kontor. Foran huset er der et lille skur, mens man fra stuen kan træde direkte ud på en dejlig privat terrasse, med en tilhørende lille grøn have.

Lejlighederne byder på 3-4 værelser, så de passer til både singler, par og børnefamilier, og er ligeledes indrettet med et stort køkkenalrum og stue i hjertet af boligen. Herfra er der udgang til en mindre terrasse i stueetagen eller en skøn altan på de øvrige etager, hvor du kan nyde solen. Altanerne er designet med et sort stålværn med håndliste i træ, samt en alu-plade i den ene side, så man både har udsyn, læ og privatliv.

I alle boliger er der – uanset type – lagt vægt på kvalitet. Værelserne er indrettet med indbygget opbevaringsplads, og der er desuden et lille depotrum i alle lejligheder, mens hvert rækkehus har eget skur.

Tranders Høje skaber med sin store diversitet en spændende beboersammensætning, hvor både børn, unge, voksne og ældre vil blive en del af en hyggelig landsbystemning.

Bebyggelsen opføres i 3 etaper og forventes afsluttet ultimo 2024.

Fotos er fra: https://trandershoeje.dk/