UNGDOMSBOLIGER SØNDERGADE

Projekt: Om- og tilbygning fra kontorer til 90 ungdomsboliger

Adresse: Kjellerupsgade 12a og Søndergade 62, 9000 Alborg

Ydelsesperiode: Afleveret 2013

Bygherre: Boligselskabet Limfjorden

Bruttoareal: 5200 m²

Anlægssum: ca. 100 mio

Enterpriseform: -

Rolle og ydelser: -

Projektet omfatter om- og tilbygning fra en eksisterende kontorejendom til ungdomsboliger. Projektet afslutter karréens p.t. uklare bymæssige afslutning og danner et nyt markant hjørne.

Ejendommen er tidligere præmieret, og karakteristisk ved dens synlige insitustøbte betonstruktur, der definerer facadeudtryk og plan.

Forslaget arbejder i facade og plan med at optage og understrege den oprindelige struktur og med at skabe tidssvarende ungdomsboliger. Boligerne respekterer bygningens nuværende 3 meter modul og integrerer de eksisterende midtersøjler i vådrumsskakten.

Boligerne er disponerede med adgang fra integrerede altangange placeret mod gaden. Det sikrer en letforståelig struktur og liv i gaderummet. Boliger, primært 2-rums på ca. 50 m2, orienteres mod syd og vest og sikres bedst mulige daglysforhold.

Friarealer bearbejdes med hævede terrasser, siddetrapper, boldbaner og taghaver for at opnå mest muligt friareal. Bygningens fællesfunktioner, som er placerede i kælderen, åbner sig mod de nye friarealer.