VIVABOLIG – NYBYGGERI, 19 ALMENE BOLIGER, SKØRPING

Projekt: 19 nye almene boliger, rækkehuse og etagebyggeri i 3 etager.

Adresse: Gl. Skørpingvej, Skørping

Ydelsesperiode: 01. juli 2019 – Primo 2020

Bygherre: Vivabolig

Bruttoareal: 1832 m²

Anlægssum: Ikke oplyst

Enterpriseform: Totalentreprise

Rolle og ydelser: Underrådgiver for Totalentreprenør M. Thomsen Støtt, arkitektrådgivning, lokalplanarbejde, projektering.

Rækkehusene og etageboligerne opføres for den almene boligorganisati­on Vivabolig som bygherre, der er udbudt i en totalentreprise.

Projektet opføres på en stor gammel grund på Gammel skørpingvej, hvor­på bygherre har ønsket, at der skal bygges rækkehuse i en etage og et mindre etagehus på 3 etager. Bebyggelsen er samlet i to længer, der vinkles mod et fælles grøntområde, der indeholder et LAR bassin samt forskellige vilde græsser og blomstertyper, der fordrer til biodiversitet.

De to længer opføres i robuste kvalitetsmaterialer og har et fælles byg­ningsmæssigt udtryk med grå tegl, suppleret med teglfelter i lys gul/grå.

Rækkehusene udføres med ensidet taghældning mod hoveddøre og høje vinduespartier ud mod det fælles grønne rum. Etagehuset udføres med fladt tag, og hver lejlighed har deres egen altan ud til det fælles grønne rum. Alle boliger udføres som gennemlyste boliger med køkken og stue i forlængelse af hinanden.

Arkitektfirmaet NORD har udført arkitektrådgivning i forhandlingsperi­oden, hvor rækkehusene blev omdisponeret af økonomiske hensyn efter tæt dialog med totalentreprenør, bygherre, bygherrerådgiver og ingeniør. Efterfølgende har Arkitektfirmaet NORD udført projektering frem til myndighedsgodkendelse, hvilket er status på projektet.