BYENGEN, HASSERIS
Projekt: Nybygning, 23 udlejningsboliger
Adresse: Bygaden, 9000 Aalborg
Ydelsesperiode: 30.01.2017 - 01.09.2017
Bygherre: INBO Industrigaardens Boliginvest A/S
Bruttoareal: 2.380 m²
Anlægssum: -
Enterpriseform: -
Rolle og ydelser: Lokalplanarbejde, arkitektrådgivning
Grunden ligger på kanten af Gammel Hasseris med udsigt over engdragene mod vest. Den skråner let mod syd, og bebyggelsen er disponeret som forskudte dobbelt- og rækkehuse, der sikrer variation og gode udsigtsforhold for den enkelte bolig.
De enkelte boliger adskilles af skure, der er sammenbygget med hovedhuset, og danner private ankomst-gårde, der kan indrettes selvstændigt af lejerne.
Boligerne er disponeret som 4 -rums boliger, der ved simple greb kan omdannes til henholdsvis 3- og 5-rums boliger.
Husets stueetage består af entré, trappe, toilet/bad samt køkken/alrum/opholdsstue, hvor der er mulighed for at etablere ekstra soverum. Fra stueplan er der adgang til privat terrasse. 1.sal er indrettet med toilet/bad og tre soverum, hvoraf det ene kan omdannes til opholdsrum/kontor/tv-stue i forbindelse med en fordelingsgang.
Bebygelsens geometri er inspirereret af dansk funktionalisme og har forbillede i Arne Jakobsens rækkehusbebyggelse i Klampenborg.
Det har ført til en stram geometrisk form og et enkelt og robust materialevalg; gule teglsten, tagpap og sortmalede lister.