GRINDSTED SKOLE – TAGRENOVERING
Projekt: Tagudskiftning og efterisolering
Adresse: Uggerhalnevej 4, 9310 Vodskov
Ydelsesperiode: 20.04.2020 - 31.03.2021
Bygherre: AaK Bygninger Aalborg Kommune
Bruttoareal:
Anlægssum:
Enterpriseform: Hovedentreprise
Rolle og ydelser: Bygherrerådgivning, totalrådgiver | Arkitektrådgivning, projektering, detailprojektering, byggeledelse og fagtilsyn
Lærerbygningen, der er opført i 1868 og kategoriseret med en bevaringsværdi 3 har igennem de sidste par måneder gennemgået en tagrenovering med nyt fast undertag af brædder og tagpap, samt at tagdækningen bliver ført tilbage til vingetegl.
De eksisterende tagkviste er udskiftet med nye i samme format og udtryk som de eksisterende.
Under tagrenoveringen kunne der efter demontering af eksisterende tagdækning, konstateres at stort set alt isolering i skråvægge og lofter var endevendt af en eller flere mår, og store arealer af den eksisterende klimaskærm har derved stået uisoleret igennem et uvist antal år. Al eksisterende isolering er derfor blevet udskiftet samt tagkonstruktionen er efterisoleret, ligesom det har været nødvendigt at etablere en ny tæt dampspærre.
Om Grindsted Skole:
Grindsted Skole vurderes at være en af Danmarks ældste Skoler som kan dateres tilbage til 1734 hvor præst Hendrich Jensen Stampe ansat ved Hammer Kirke, donerede penge til en skole i Grindsted for sognets børn.
På daværende tidspunkt var der ikke skoler i Danmark – kun såkaldte rytterskoler for borgerskabets børn, der så kunne blive dannet og præget.
Men præsten ved Hammer Kirke mente, at almuens børn ligeledes burde have mulighed for dannelse og indsigt. Og ved hjælp af præstens penge og borgernes flid blev der d. 6. maj 1734 ringet ind til den første undervisning i et nye skolehus i nærheden af de bygninger der i dag rummer skolegang for lokalområdets børn.
Grindsted Skole er selv den dag i dag en landsbyskole med et stort fællesskab for lokalområdets børn. Skolen drives i dag med 1-spor fra 0. – 6. klasse.