Omtanke for hele dit projekt
Et byggeprojekt er en kompleks proces, som kræver ledelse, koordination, omtanke og erfaring. Hos Arkitektfirmaet Nord tilbyder vi alle de ting gennem vores totalrådgivning. Vi er i stand til at varetage samtlige aspekter af projektets udførelse og ikke mindst: At det endelige resultat lever op til aftaler og forventninger.
Som totalrådgiver er vi bindeleddet mellem dig som bygherre, myndigheder, entreprenører og brugere. I den rolle sikrer vi effektiv styring af tid, økonomi og kvalitet og står for tæt faglig sparring og samarbejde med alle involverede parter. Bæredygtighedsledelse indgår også i vores totalrådgivning. Vi kan alt efter behov bestemme ambitionerne for det specifikke projekt.
Vi tager ansvar og ejerskab, sikrer klar ansvarsfordeling og holder processen på sporet – fra allerførste skitse til byggemøder, aflevering og 5-års eftersyn. Du vil i den sammenhæng altid kunne trække på et nøje sammensat team til det enkelte projekt og have én fast kontaktperson, som løbende orienterer om fremdriften.
Med Arkitektfirmaet Nord som totalrådgiver på dit byggeprojekt drager du fordel af en effektiv og integreret proces og får som bygherre frihed til at fokusere på det, som er din kerneydelse.