Ejendomskontor, ungdomsbolig og parkeringsplads, Peter Freuchens Vej

Projektet omfatter bl.a. et ønske om at skabe ungdomsboliger, hvor tre eksisterende beboelsesrum sammenlægges til én ungdomsbolig. Hertil hørte etablering af nye køkkener, badeværelser samt renovering af alle indvendige overflader.

 

I forbindelse med byggesagen blev der etableret et nyt ejendomskontor for Vivaboligs personale ved afd. 7. Bygningen blev opført som en sammenbygning til eksisterende garageanlæg, hvortil en enkelt af disse blev indrettet til teknikrum for ventilation samt kold lager. Ejendomskontoret indeholder værksted og garage, samt velfærdsfaciliteter, køkken/kantine og kontor.

 

Udformningen på ejendomskontoret er inspireret af krystaller, der i sit formsprog kanter sig ind og tilpasser sig de eksisterende garageanlæg. Bygningen er opført i tegl som den øvrige bebyggelse og der blev arbejdet med volumenet som en teglklump, der blev raffineret med indrykkede felter omkring vinduerne. Tilbagetrukne felter er udført med anden fugefarve for at fremstå markeret i forhold til øvrigt murværk.

 

Taget er udkraget og dermed fremstår indgangsparti overdækket, hvortil facaden ved indgangspartiet fremstår med et semi-transparent udtryk. Tagformen er skrånende og fremstår som en grøn flade med sedum belægning. 

Projekt: Nybyggeri - Ejendomskontor, ungdomsbolig og parkeringsplads

 

Adresse: Peter Freuchens Vej, 9210 Aalborg SØ

 

Ydelsesperiode: 2015 - 2016

 

Bygherre: Vivabolig afd. 7

 

Bruttoareal: 182 m2

 

Anlægssum: 3,3 mio.

 

Entrepriseform: Hovedentreprise

 

Rolle og ydelser: Totalrådgivning, arkitektrådgivning, projekteringsledelse, projektering, fagtilsyn

Relaterede projekter