Kappelborg – transformation til kulturhus i Skagen

I Kappelborg er samlet cafè, turistinformation, bibliotek, musikskole, biograf, koncert- og teatersal samt foreningslokaler under ét tag – alt i mente, at skabe nye kulturelle mødesteder i Skagen.

 

Udadtil understreges Kappelborgs rolle som Skagens kulturelle samlingspunkt, med en ny samlende belægning og en bearbejdning af de omkringliggende byrum.

 

Som modspil til Kappelborgs historiske, murede bygninger, tilføjes en foyer i glas og stål, der favner husets logistik, og bliver Skagens nye forsamlingshus. Herfra er der adgang til alle primære funktioner. Foyeren kan fleksibelt lægges sammen med sale og bibliotek og rumme konferencer og andre større arrangementer.

 

Med nænsom respekt for husets historie, bearbejdes det indvendige med moderne materialer, dagslys og åbenhed.

 

Projektet blev præmieret med 1. præmien i en totalentreprisekonkurrence, og formanden for Kultur og fritidsudvalget, Bjarne Kvist, der var en del af dommerkomiteen, udtalte efter bedømmelsen:

 

”Projektet indeholder både en tone, stil og inddeling af bygningerne, som kan blive en kæmpe attraktion og et oplevelsestilbud til glæde for hele kommunen”

 

Totalentreprisekonkurrencen blev vundet i samarbejde med MT Højgaard og Moe & Brødsgaard (Artelia) og blev indviet af Kronprinsparret i august 2011.

Projekt: Kulturhus med café, turistinformation, bibliotek, musikskole, biograf, koncert- og teatersal og foreningslokaler

 

Adresse: Chr. X’s Vej, 9990 Skagen

 

Ydelsesperiode: 2009 - 2011

 

Bygherre: Frederikshavn Kommune

 

Bruttoareal: 4200 m2

 

Anlægssum: 32 mio.

 

Entrepriseform: Totalentreprisekonkurrence

 

Rolle og ydelser: Arkitektrådgivning (detailprojektering og fagtilsyn)

 

Præmiering: 1. præmie i totalentreprisekonkurrence 2009

 

Transformation og bæredygtighed:

Transformation af skole til kulturhus

Relaterede projekter