Kirkens Korshærs Herberg

Revitaliseringen af Kirkens Korshærs Herberg, er et forslag, der bygger på, at en ny bygning forbinder de to eksisterende huse og bliver bebyggelsens nye, samlede fællesrum. Det er her man ankommer, modtages og indskrives og fællesrummet bliver bebyggelsens nye fælles spise/opholdsrum og dermed bygningens hjerte. Fællesrummet er rummeligt, og med en træbeklædt, svævende overetage, gives rummet karakter og definerer zoner med såvel højt til loftet som til hygge.

 

Forslaget tager afsæt i at bevare så meget af den eksisterende bygningsstruktur som muligt – primært for at kunne opretholde driften, i et fornuftigt omfang under ombygningen. Desuden blev det vurderet, at eksisterende fløje havde så meget værdi, at de ved en eventuel ombygning kunne bevares, primært som værelsesenheder.

 

Boligerne er disponeret som minimale boliger med selvstændigt bad/toilet, som særligt understøtter perioden, hvor man ankommer og har brug for tid på egen hånd. Fra dette trygge udgangspunkt, er det hensigten, at beboerne skal nærme sig verden og fællesskabet. Der etableres opholdsnicher, aktivitetsrum, fælleskøkken, samt mindre, lokale køkkener.

Projekt: Revitalisering af Kirkens Korshærs Herberg

 

Adresse: Forchhammersvej 13-15, 9000 Aalborg

 

Ydelsesperiode: 2017 -

 

Bygherre: Kirkens Korshærs Herberg

 

Bruttoareal: 1.088 m2

 

Anlægssum: 16,9 mio.

 

Entrepriseform: -

 

Rolle og ydelser: Projektforslag, arkitektrådgivning

Relaterede projekter