Nyt Maritimcenter, transformation af kystcenter

Kystcentret i Thyborøn har været et af vestkystens største oplevelsescentre, med mere end 5000 m2 aktiviteter og oplevelser for børn i alle aldre. Centret er sidenhen overtaget af folkene bag Sea War Museum, der har et andet ønske for centret; at forvandle lokalerne til et nyt og enestående maritimt museum, der skal formidle historier fra havets dyb.

 

Temaet bag det nye museum formidler et koncept om at være ’under og over’ vandet. Kontrasten skelnes mellem de to etager, hvor ’under vand’ følelsen opnås ved mørke rum og spotbelysning kontra lyse og åbne rum, der findes ved ’over vand’ udstillingerne.

 

I stueetagen formidles ’under vand’ følelsen, hvor udstillingerne kredser omkring eksplosioner og forlis- hændelser og genstande under havets overflade. Formidlingen består hovedsageligt af genstande og plancher der spotbelyses og derved tegner sig som dramatiske historier og genstande med kraftige slagskygger. Dette understreges ligeledes ved hovedsageligt lukkede udstillingsrum, styrede forløb og ingen, eller meget lidt dagslys.

 

Museets ankomst tillader et kig til det store åbne atrium, hvori de største genstande kan udstilles, samt giver et diskret kig til de fantastiske og imponerende udstillinger man kan besøge. Fra atriet er der adgang til 1.sal, der tillader lys og åbenhed, og dermed følelsen af at være ’over vandet’. Her findes galleriudstilling og café, samt lokaler til særudstillinger, konferencer eller foredrag. 

Projekt: Omdannelse fra besøgscenter til forlis- og eksplosionsmuseum

 

Adresse: Kystcentervej 3, 7680 Thyborøn

 

Ydelsesperiode: 2022 -

 

Bygherre: JD Contractor A/S

 

Bruttoareal: ca. 4410 m2

 

Anlægssum: -

 

Entrepriseform: Totalentreprise

 

Rolle og ydelser: Arkitektrådgivning og projektering for totalentreprenør, brugerinddragelse, myndighedsdialog

Relaterede projekter