Store Tingbakke, helhedsplan med 217 boliger

Store Tingbakke er opført som tæt-lav bebyggelse i 1982-85, beliggende naturskønt nær Hammer Bakker, oprindeligt som tre selvstændige afdelinger.

 

Bebyggelsen har gennem et stykke tid lidt under en række tekniske svigt; udhæng, facader, vinduer, badeværelser og installationer trængte således til hel eller delvis opdatering.

 

Gennem en række afholdte workshops, og i tæt samarbejde med Aalborg Kommune, boligorganisationen og beboerrådgivere, blev der arbejdet intenst på at skabe en forståelse blandt beboerne om nødvendigheden af, at gennemføre helhedsplanlægningen.  Arbejdet medførte engagerede diskussioner om sammenlægning af afdelingerne, renoveringskonceptet, men med en grundlæggende enighed om, at målet er en fremtidssikring af bebyggelsen.

 

I den fysiske del har den primære indsats koncentreret sig om at rette op på byggeskader, nedlægge ungdomsboliger og tilvejebringe et stort antal tilgængelige og handicapvenlige boliger.

 

Det betød at det fremtidige boligudbud fremstod moderne og med et stort antal attraktive tilgængelige boliger, for denne type bebyggelse.

 

Derudover er der, med afsæt i bæredygtigheds- og tryghedsskabende aspekter, arbejdet med at skabe bedre uderum, mødesteder og friarealer for yderligere at sikre sammenknytningen af afdelingerne.

Projekt: Beboerinddragelse, helhedsplan og renoveringsprojekt omfattende 217 boliger

 

Adresse: Store Tingbakke, 9310 Vodskov

 

Ydelsesperiode: 2013 - 11.05.2018

 

Bygherre: Vivabolig

 

Bruttoareal: 18.690 m2

 

Anlægssum: 188 mio.

 

Entrepriseform: -

 

Rolle og ydelser: Arkitektrådgivning, procesrådgivning, helhedsplanlægning, projekteringsledelse, projektering, fagtilsyn

Relaterede projekter