Arkitekturen fortsætter udenfor

Hos Arkitektfirmaet Nord tilbyder vi landskabsarkitektur. Vi rådgiver om og projekterer udearealer, der skaber sammenhæng mellem bygninger, mennesker og omgivelser. 

 

Det kan være parkeringspladser, stiforløb, opholdspladser, mødesteder og grønne rum i forbindelse med nybyggeri, renovering eller udvikling af eksisterende by- og boligområder. Med et helhedsorienteret blik sikrer vi, at udearealerne ikke bliver et tillæg til byggeriet, men en aktiv del af den samlede arkitektoniske løsning.

Vi arbejder med fokus på tilgængelighed, tryghed, fællesskab og gode forbindelser. I projekter, der skal imødekomme ældres behov, handler det blandt andet om at skabe overskuelige og indbydende omgivelser, som understøtter et aktivt og selvstændigt hverdagsliv.

 

Gennem tæt dialog med bygherre, brugere og øvrige samarbejdspartnere afdækker vi ønsker, behov og muligheder. På den måde kan vi udvikle løsninger, der både fungerer i hverdagen og tilfører området arkitektonisk og landskabelig kvalitet.

Kontakt os

Skal vi sammen forme fremtidens landskab? Du er altid meget velkommen til at kontakte os.